Psykopati (også kaldet dyssocial personlighedsforstyrrelse) kan til tider forveksles med andre personlighedsforstyrrelser, da der er flere ligheder.
En psykopat er som regel også narcissistisk personlighedsforstyrret. Men en person kan godt være narcissistisk personlighedsforstyrret uden at være dyssocial personlighedsforstyrret.
Dyssocial- og narcissistisk personlighedsforstyrrede optræder uden samvittighed, ingen empati og udnytter hensynsløst andre.
– Det gælder ikke andre personlighedsforstyrrelser.
Den dyssociale personlighedsforstyrrelse optræder tidligt i livet. Andre personlighedsforstyrrelser kan fremkomme længere fremme i et livsforløb, nogle gange udløst af traumatiske oplevelser.
Flere af disse personlighedsforstyrrelser kan også behandles med medicin, der kan dæmpe symptomerne. – Det gælder desværre ikke den dyssociale- eller nacisstiske personlighedsforstyrrelse.
Som om det ikke er indviklet nok!
Psykopati er en “underudvikling” i hjerne, som enten skyldes negativ social arv eller genetisk arv. Denne “skade” gør hjernen sårbar og den kan nemmere udvikle flere personlighedsforstyrrelser i løbet af et livsforløb.
Eksempler på andre personlighedsforstyrrelser:
- Paranoid personlighedsforstyrrelse
- Skizoid personlighedsforstyrrelse
- Skizotypal personlighedsforstyrrelse
Mange mener, at dette er en mild form for skizofreni. Tilstanden er karakteriseret ved excentrisk adfærd, upassende følelser, bizarre ideer og tilbagetrækning fra kontakt. De tror af og til, at de har ekstraordinære egenskaber, eller at urelaterede hændelser er knyttet til dem på en eller anden vigtig måde (såkaldt magisk tankegang). De er ofte optagede af excentriske aktiviteter og har vanskeligt ved at koncentrere sig over længere tid, og deres tankegang er vanskelig at følge for andre. (Kilde: www.sundhed.dk) - Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
- Histrionisk (hysterisk) personlighedsforstyrrelse
- Emotionelt ustabil (borderline) personlighedsforstyrrelse
- Borderline personlighedsforstyrrelse
Seneste forskning i borderline viser at det er fejlagtigt at kalde borderline for en personlighedsforstyrrelse. At det i stedet kan være en “overbelastnings-reaktion” efter en traumatisk barndom med for eksempel seksuelle overgreb og/eller psykisk vold.
Borderline er mere i kategori med for eksempel kronisk eller kompleks PTSD end med personlighedsforstyrrelser. Modsat diagnoser for andre personlighedsforstyrrelser kan personer med borderline få det bedre med den rette hjælp og støtte. Læs mere her…
Borderline Personality Disorder and Trauma
Læs mere om personlighedsforstyrrelser
Sundhed.dk
NetPsykiater.dk